Vemodig men håbefuld afsked fra Lasse Holm

Først og fremmest er jeg utrolig skuffet over og ked af at rykke ned med holdet her som jeg stopper.

Jeg er dog samtidig overordnet stolt over, sammen med Flemming Topp, at have stået i spidsen for holdet i en 3-årig periode i SS. Det er første gang klubben har haft et hold i landets 5. bedste række 3 sæsoner i træk, om end man naturligvis aldrig isoleret set stiller sig tilfreds i nuet med nederlag og nedrykning.  

I en klub som Helsinge vil der komme udfald undervejs. Vi har bare ikke 100 seniorspillere at vælge imellem og stor konkurrence den geografiske placering af klubben taget i betragtning. Så der er egentlig grund til at være tilfreds med produktet og med de spillere der, drevet af lysten alene, danner vores Senior 1, 2 og 3.  For 6 år siden havde vi 4 mand til en senior 2 træning. Så der er sket stor fremgang.

Jeg føler samtidig, at vi har fået udviklet holdet på flere parametre. Bl.a. med fokus på forandringsparathed ift. spilsystemer, og med principper uafhængigt af spilsystem.

Efter to rigtig flotte sæsoner måtte vi desværre af forskellige årsager gå denne sæson i møde med et farvel og et fravær af en række spillere, herunder flere nøglespillere. Vi har aldrig helt formået at rejse os fra det svære efterår det medførte på både træningsbane og i kamp, om end pointhøsten i foråret er næsten tredoblet.

Holdet kan nu, sammen med den nye træner, arbejde hårdt for endnu en hurtig retur og så ellers igen forsøge at etablere sig som fast bestanddel af SS. Det håber jeg virkelig sker.

Klubben har flere dygtige unge spillere, godt trænet af klubbens trænere. Disse spillere skal år efter år supplere 1. holdet. Samtidig skal et højt placeret senior hold være med til at fastholde de unge i klubben - så det fungerer begge veje. Måske netop dén del er noget Helsinge skal arbejde endnu mere på fremover i mine øjne. Der skal satses på ungdommen - men det må ikke blive på bekostning af Senior. De har brug for hinanden. Især når man kæmper mod klubber der har senior-budgetter, der med flere længder overstiger Helsinges.

Min beslutning om at stoppe blev truffet allerede i vinter. Tiden er nu kommet til at fokusere lidt mere på familielivet med en søn på 2 år og en pige på vej.

Det vigtigste for mig før den officielle udmelding var, at der var styr på den nye trænerkonstellation. Det er der nu, og det bliver spændende at følge udefra. Efter 3 år på positionen er det også helt naturligt med en udskiftning på trænerposten uagtet mit selvvalgte stop. Ny energi og nye ideer kan hjælpe holdet videre. Det glæder jeg mig til at følge.

Det var kadeau fra klubben, da de i 2011 tilbød mig jobbet som senior 2 træner i kølvandet på den knæskade, der satte en stopper for mit eget spil på banen. Tre år som Senior 2 træner blev så afløst af jobbet som Senior 1 træner. Selvsagt en kæmpe ære og fornøjelse at få lov til det i klubben der har været en så stor del af mit liv. Jeg satte mine fødder på banerne første gang i 1990 og her 27 år efter er det så slut i denne omgang. Og dog ikke helt. I det omfang knæet kan holde til det vil jeg deltage som spiller på oldboysholdet.

Jeg skylder en tak til klubben og alle de folk der mere eller mindre frivilligt yder en indsats, herunder Klubsekretariatet. En personlig tak til den tidligere formand Erik Stougaard og den nuværende, Thomas Jessen. Dertil en særlig tak til Benno Larsen - en mand klubben skal være meget glade for at have i klubben samt Tom Knudsen. Sidst men ikke mindst naturligvis spillerne, der har vist tillid samt trænerteamet i seniorafdelingen - Thomas TK Kristensen og min makker Flemming Topp. Det har været en sand fornøjelse.

Al mulig held og lykke til jer alle, den nye træner, spillerne og klubben. Jeg ønsker jer alt det bedste.